AF JANNIK SCHACK LINNEMANN, forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
Universiteterne har netop modtaget 15 pct. færre ansøgninger fra håbefulde uddannelsessøgende end sidste år. Dette fald er formentlig udtryk for, at et arbejdsmarked i højt gear har trukket i de unge, så de udskyder deres studiestart, og at universiteterne har indført skærpede adgangskrav.
At universiteterne stiller mere relevante adgangskrav, er i selv positivt, da de alt andet lige sikrer, at færre studerende falder fra på det første studieår, som 20 pct. desværre har for vane.
Udbuddet for småt
Danmark ligger på en sjetteplads i OECD, når det gælder andelen af en ungdomsårgang, der får en universitetsuddannelse. Det er jo ikke så ringe endda, selvom vi skal endnu højere op, hvis dansk erhvervsliv skal tage kampen op med de internationale konkurrenter som Kina, Korea, Singapore, Indien og Brasilien. Udbuddet af højtuddannet arbejdskraft kommer allerede i dag til kort i forhold til behovet blandt videnservice-, transport- og medicovirksomheder, og en fremskrivning på baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser, at gabet mellem udbud og efterspørgsel bliver endnu større.
Regeringen har som mål, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2015. I dag får godt 45 pct. af en ungdomsårgang en videregående uddannelse, så det mål er inden for rækkevidde. Men er det nok? Ikke hvis man ser på, hvordan vækstøkonomierne i Asien investerer i uddannelse, forskning og innovation i disse år.
Sæt ekstra mål
Samtidig med at den generelle produktion af videnarbejdere med en videregående uddannelse skal løftes op over de 50 pct., skal Dansk Erhverv opfordre til, at regeringen sætter mål for, hvor stor en del af en ungdomsårgang, der får en kandidatuddannelse.
Centralt konkurrenceparameter
I forhold til den samfundsudvikling, vi vil se i de kommende år, hvor kreativ og innovativ videnanvendelse på højeste niveau bliver en helt central konkurrenceparameter for både offentlige og private virksomheder, mener vi, at 25 pct. af en ungdomsårgang bør gennemføre en universitetsuddannelse i 2020.
En vækst på over 60 pct. i antallet af kandidater forudsætter en investeringsplan, så universiteterne kan fastholde kvaliteten og relevansen i den forskningsbaserede uddannelse og sikre, at frafaldet ikke eksploderer.
Vejledning er nøgleordet
Men det kræver også, at der sættes ind helt fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne, så fødekæden til universiteterne optimeres. Her er målrettet vejledning igennem hele uddannelsessystemet et af nøgleordene.
Et andet fokuspunkt er, at sammenhængen i uddannelsessystemet skal styrkes, så personer med en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse ikke ender i en uddannelsesmæssige blindgyde, men kan få foden inden for på universitetet.
Flere fra udlandet
Endelig er der behov for at se på, hvor mange studerende fra EU og tredjelande vi er i stand til at trække. Derfor bør målsætningen også inkludere, at andelen af udenlandske studerende i Danmark tredobles i 2020.
Levende og flerfaglige studiemiljøer
Vi kommer dog ingen vegne, hvis de unge ikke oplever, at universiteterne kan byde på levende og flerfaglige studiemiljøer i tæt kontakt med det arbejdsmarked, der uddannes til. Derfor skal det være synligt for de unge, når de vælger uddannelse, hvad studiet kan bruges til, ligesom der skal være plads til at kombinere på tværs af fag og universiteter, så den studerende kan skræddersy sin uddannelsesprofil. Formår vi det, er de 25 pct. inden for rækkevidde og dermed udklækningen af højtuddan-nede samfundsborgere, som skaber fundamentet for det velfærdssamfund, vi tager for givet i dag.