”Overskuddet på betalingsbalancen skal tilskrives søtransporten, som udgør langt den største del af tjenestebalancen. Uden søtransporten ville betalingsbalancen være i minus og udlandsgælden ville forøges,” siger cheføkonom i Dansk Erhverv Jens Brendstrup.
Set over de seneste tre måneder er der et overskud på 12,0 mia. kr. på de løbende poster, hvilket er en forbedring på 1,2 mia. kr. i forhold til samme periode for et år siden, hvor der var et overskud på 10,8 mia. kr.
”Betalingsbalancen kan ikke længere bruges som en indikator for den danske konjunktursituation. Dels fordi olieeksporten giver et stort bidrag til varebalancen og dels fordi søtransporten giver store overskud på tjenestebalancen,” siger Jens Brendstrup.
For mere information:
Cheføkonom Jens Brendstrup, 3374 6507 eller jpb@danskerhverv.dk